Hvordan starter man med at skrive sit bachelorprojekt eller speciale? Du kan spare dig selv for en betragtelig mængde hovedpine ved at skrive hver del af bachelorprojektet eller specialets struktur op i Microsoft Word før du går i gang.

Denne simple øvelse giver dig overblik over hvad du mangler at lave, og kan fungere som en skitse, som du senere kan udfylde med bachelorprojektets eller specialets dele.

Afhandlingens struktur

De fleste studieprogrammer har hver deres krav til, hvordan bachelorprojekter og specialer bør struktureres.

Derfor er det altid en god ide at undersøge dit studieprograms specifikke regler. Alle retningslinjer for strukturering af bachelorprojekter og specialer har dog mange facetter til fælles.

Forside

Forsiden udgør forsiden af dit bachelorprojekt og speciale, og er derfor første mulighed for at fange din læsers interesse. Forsiden skal indeholde afhandlingens titel (og undertitel), samt muligvis en indbydende illustration som stemmer overens med studiet.

De fleste studieprogrammer kræver desuden at du angiver dit navn, navnet på dit studieprogram og eventuelt andre studieinformationer på forsiden.

Informationsside

Informationssiden tilbyder mere information end hvad der står på forsiden. Her bør du igen angive titel (samt undertitel), information om dine vejledere, information om dig selv (navn, studieinformation og e-mailadresse), og information omkring dit studieprogram.

Desuden bør du angive dato for aflevering af afhandlingen, samt en bestemmelse af afhandlingens omfang. Omfang varierer for hvert studieprogram, men opgøres typisk i antal tegn inklusiv mellemrum på antal normalsider.

Forord

Forordet i dit bachelorprojekt og speciale er en personlig note i din afhandling. Her kan du involvere din læser i den personlige baggrund for udarbejdelsen af din afhandling. Desuden er forordet også til for at give dig mulighed for at takke alle dem, som har hjulpet dig med færdiggørelsen af din afhandling.

Anerkendelser

Som i forordet giver anerkendelsesafsnittet mulighed for at anerkende alle som har hjulpet dig med at skrive din afhandling. I den forstand minder anerkendelsesafsnittet meget om forordet. Det bør dog ikke nævne andet end dine anerkendelser, og derfor ikke ting som eksempelvis den personlige baggrund for afhandlingen.

Derfor anbefaler vi at du udelukkende inkluderer et afsnit med forord og tilføjer dine anerkendelser til dette afsnit. Anerkendelsesafsnittet er normalt kun relevant hvis du bruger enormt meget plads på at takke de, som har hjulpet dig.

Abstract (Opsummering af opgaven)

Abstractet er en opsummering af hovedpointerne i din afhandling, typisk skrevet på engelsk. En af de vigtigste funktioner i et abstract er at hjælpe læseren med, at beslutte om afhandlingens indhold er interessant at læse mere detaljeret. Langt de fleste studieprogrammer kræver at du skriver abstractet på engelsk, men vi anbefaler at du orienterer dig om hvad der kræves på dit studie. I abstractet skal du besvare fire spørgsmål:

  1. Hvad er problemet, som afhandlingen tager afsæt i?
  2. Hvordan har du grebet arbejdet an rent metodisk?
  3. Hvad fandt du ud af i kombination af de to ovenstående spørgsmål?
  4. Hvad kan du udlede fra de opdagelser du fandt frem til?

Indholdsfortegnelse

I indholdsfortegnelsen skal du angive alle kapitler i dit bachelorprojekt eller speciale, og siderne de kan findes på. Indholdsfortegnelsen sikrer, at læseren kan skabe sig et overblik over din afhandlings indhold, og at vedkommende lettere kan navigere gennem dokumentet.

Alle bachelorprojektets og specialets dele skal inkluderes i din indholdsfortegnelse, inklusiv bilag. Microsoft Word har en funktion der lader dig lave en indholdsfortegnelse automatisk.

Liste over figurer og tabeller

Hvis du anvender figurer og tabeller I din afhandling skal de alle angives I en liste over figurer og tabeller. Hvis du bruger funktionen ”insert Caption…” I Microsoft Word kan du generere denne liste automatisk.

Liste over forkortelser

I løbet af din afhandling vil du komme til at bruge mange forskellige forkortelser. For eksempel forkortes Organization for Economic Co-operation and Development med OECD. Derfor er det enormt behjælpeligt for læseren hvis du laver en liste med de forkortelser som hyppigst forekommer i dit bachelorprojekt eller speciale.

Ved at sortere listen alfabetisk gør du det desuden let for læseren at finde en specifik instans. Hvor denne liste skal placeres er ofte op til personlig præference, og vi vil derfor råde dig til at forhøre dig hos din vejleder.

Ordliste

Ordlisten er en liste over de begreber dit bachelorprojekt eller speciale anvender, som kræver en kort forklaring. Typisk skal du inkludere begreber som kræver for lidt forklaring til at blive defineret formelt i løbet af selve afhandlingen, men som ikke kan forstås intuitivt.

Ordlisten skal sorteres alfabetisk, og bør indeholde en kort definition af begrebet og/eller en beskrivelse af hvordan det anvendes i afhandlingen.

Indledning

I bachelorprojektets og specialets introduktion skal du introducere afhandlingens emneområde og problemformulering, samt beskrive hvordan afhandlingen er sammensat.

En velskrevet og letforståelig introduktion sikrer at du kan overvinde læseren, så vedkommende læser resten af afhandlingen med større interesse. Du kan se vores tips til at skrive et overblik over din afhandling som kan inkluderes i din introduktion for at lade dine læsere komme lettere igennem teksten.

Teori- og metodegrundlag/Litteraturstudie

I kapitlet hvor du skriver bachelorprojektets eller specialets teoretiske rammearbejde bør du forsøge at besvare alle dine deskriptive forskningsspørgsmål, dvs. de spørgsmål som hjælper dig med at definere dine variabler. Ofte kan du bevare disse deskriptive forskningsspørgsmål ved at foretage et litteraturstudie.

Brug et separat afsnit til hvert forskningsspørgsmål. Hvis du foretager empirisk forskning og er i færd med at formulere hypoteser (eller hvis du allerede har gjort dette) kan du bruge litteraturen til at afvise eller støtte en hypotese. Du kan også bruge litteraturstudiet til at formulere hypoteser. Når du senere i forløbet foretager kvalitativ og/eller kvantitativ forskning vil du så teste disse hypoteser.

Forskningsdesign

I dette afsnit beskriver du studiets design, herunder hvor, hvornår, hvordan, og med hvem du vil foretage forskningen. Spørgsmålet om ”hvordan” vil afgøre din forskningsmetode.

Vil du eksempelvis foretage forskning ved brug af spørgeskemaer, eller måske ved at udføre et eksperiment? Derfor kan du betragte spørgsmålet om ”hvordan” som lig forskningsmetodologi.

Forskningsresultater

I dette kapitel foretager du konkret det forskningsdesign du beskrev i det foregående kapitel. Derfor skal du her anvende den angivne metodologi, samt beskrive de resultater du får ud at dette.

Desuden skal du beskrive hvordan forskningen er forløbet, samt foretage en analyse af forløbet samt resultaterne du får ud af at anvende din angivne metodologi på dit genstandsfelt.

Konklusion og diskussion

I konklusionen bruger du dine forskningsresultater til at besvare de spørgsmål du angav i din problemformulering. Det er værd at bemærke, at der tit kan tillægges flere fortolkninger af forskningens resultater end dem du er kommet frem til.

Derfor vælger mange at sammenfatte konklusionen med et diskussionsafsnit, som også kan stå selvstændigt. Diskussionen har til formål at demonstrere, at du er klar over at der kan forekomme flere fortolkninger, samt, ved hjælp af dine konklusioner, at angive muligheder for videre forskning.

Anbefalinger/Rådgivningsrapport

De anbefalinger til videre forskning du har i sinde at angive, skal altid angives i diskussionen.

Dog er det værd at bemærke, at hvis du eksempelvis skriver dit bachelorprojekt eller speciale ud fra et praktikforløb eller et samarbejde med en virksomhed, er det desuden ofte påkrævet at inkludere en rådgivningsrapport.

I denne rådgivningsrapport angives anbefalinger til virksomheden ud fra forskningsresultaterne og de konklusioner du er kommet frem til.
Det er derfor vigtigt at forsøge at afklæde sig sine forskningsbriller og sætte sig i virksomhedens sted når man skriver dette afsnit.

Efterskrift/Evaluering/Refleksion

Som forordet er efterskriftet ofte anvendt til at takke de, som har hjulpet med udarbejdelsen af bachelorprojektet og specialet. Derfor er efterskriftet tit overflødigt hvis du allerede har gjort dette i forordet.

Desuden anvendes efterskriftet til at bringe evaluerende refleksioner over hvordan du har oplevet processen med udarbejdelsen af bachelorprojektet og specialet.

Hvis du har skrevet bachelorprojektet eller specialet med en anden person, kan i bruge efterskriftet til at beskrive hvordan samarbejdet forløb, samt de erfaringer i har gjort jer.

Det påkræves også af mange studerende at de skriver en refleksionsrapport, som dog ofte er skrevet separat og ikke tilføjes til bachelorprojektet eller specialet.

Litteraturliste

Du skal angive alle kilder du har anvendt i dit bachelorprojekt og speciale i litteraturlisten. Dit studieprogram vil ofte anføre en bestemt referencestandard, men den hyppigst anvendte er APA standarden.

Vi har skabt en gratis APA Generator som du kan bruge til let at generere dine kilder ifølge APA standarden.

Hvis du studerer på et studieprogram som bruger en anden standard (for eksempelvis Jura), skal du bruge den passende standard (for eksempel OSCOLA).

Bilag

Dit bachelorprojekt og speciale skal kun indeholde kerneelementer. Hvis du eksempelvis refererer til mange tabeller eller interviews som ikke behøver at være i din afhandling, skal disse tilføjes som bilag.

Hvis dokumenter bidrager til din forskning bør du inkludere dem i bilag så andre kan se hvordan din forskning er foretaget, og hvad du har baseret den på.

Typiske genstande i et appendiks er interviewguides, tabeller du anvender meget lidt, eller billeder du refererer til i teksten, men som ikke behøver at fremgå i hovedafsnittene.

Den ovennævnte struktur er virkelig brugbar mens du skriver dit bachelorprojekt og speciale, men det kan ske at du vil finde det fordelagtigt at afvige fra dette format.
Du kan få et indtryk af hvordan andre studerende har struktureret deres afhandlinger i vores eksempler på afhandlinger.

Er denne artikel nyttig?